Unge og online gambling i Danmark
Af Henrik – Roulette dk
.
Vi driver Roulette.dk i et marked, hvor online casino for mange er underholdning.
Men hvis vi vil være den primære indgang til online casino i Danmark, så har vi også et ansvar:
.
at vise hele billedet – både det sjove og det, der kan gå galt.
.
Hvorfor tale om unge og gambling?
.
Gambling er ikke “kun noget for voksne i jakkesæt”. I praksis møder unge gambling via mobilen, via reklamer, via sportskultur og via sociale fællesskaber. Det kan være en uskyldig aktivitet for mange – men for en del bliver det et mønster, der presser økonomi, trivsel og relationer.
.
I Aalborg har man for nylig beskrevet et konkret skolebillede: elever, der samles om skærme og venter på udfaldet af et spil. Det er netop dét, der gør emnet vigtigt i en skole-kontekst: gambling kan påvirke fællesskaber i det skjulte og ramme både den enkelte og klassen.
.
Der er også en vigtig pointe her: Når voksne taler om unge og gambling, kommer samtalen let til at handle om moral. Jeg synes, den bør handle om mekanismer, risiko og valg. Hvis vi forstår, hvad der faktisk sker i hjernen, i økonomien og i relationerne, er det nemmere at træffe bedre beslutninger –
både som ung, forælder, lærer og som branche.
.
Begreberne: Pengespil, spilproblemer og spilafhængighed
.
“Ludomani” bruges ofte som hverdagsterm, men fagligt taler man typisk om spilafhængighed eller gambling disorder. WHO beskriver spilforstyrrelse med tre centrale elementer: nedsat kontrol, stigende prioritering af spil og fortsat/øget spil trods negative konsekvenser.
DSM-5 (det amerikanske diagnose-system) har tilsvarende kriterier og nævner bl.a. “chasing losses”
(at forsøge at vinde tab tilbage) som et klassisk faresignal.
Sundhedsfaglige kilder understreger også, at spilafhængighed ofte er et “skjult” problem: der findes ikke et sikkert fysisk tegn, og symptomer kan ligne stress, angst eller nedtrykthed.
Derfor bliver problemet tit opdaget sent – især hvis den unge skjuler forbrug, lån eller spilletid.
.
Hvad viser tallene i Danmark?
.
De bedste danske overbliksdata kommer fra Spillemyndigheden, som løbende formidler viden om
pengespil og spilproblemer. Spillemyndigheden anslår, at omkring 478.000 danskere har
minimum et lavt niveau af spilproblemer, mens omkring 29.500 voksne danskere har et
alvorligt pengespilsproblem. Samtidig peger de på, at voksne med spilproblemer i overvejende grad
er mænd – især i aldersgrupperne 18–24 og 25–39.
.
Spillemyndighedens prævalensundersøgelse (2021) bruger screeningsværktøjet PGSI til at vurdere
problem niveau. I undersøgelsen fremgår det, at andelen af voksne med minimum et lavt niveau af
spilproblemer steg fra 5,2% (2016) til 10,9% (2021). For børn og unge (12–17 år)
angives, at ca. 6% har minimum et lavt niveau af spilproblemer, og at ca. 2.600
(omkring 0,6%) har alvorlige spilproblemer.
.
Et andet datapunkt, som siger noget om “når det bliver alvor”, er ROFUS – registeret for frivillig
udelukkelse fra pengespil. I maj 2025 passerede ROFUS 60.000 registrerede, og opgørelsen
viser, at unge mænd er stærkt overrepræsenterede.
.
Lokalt har Aalborg Kommune i januar 2026 beskrevet, at online gambling er i stigning blandt unge,
og at der sættes ind med workshops og dialog – netop fordi nogle unge ender i både økonomiske
problemer og dårlig trivsel.
.
Hvorfor kan online casino og betting føles “så svært at stoppe”?
.
Her er den del, jeg selv ville ønske, flere forklarede tidligt: Spil handler ikke kun om held.
Det handler også om design og psykologi.
.
1) Hastighed og event-frekvens
.
Mange online spil er hurtige: du satser, og du får resultatet næsten med det samme. Center for Ludomani
forklarer, at jo hurtigere og mere umiddelbart et spil er, jo større er risikoen for at udvikle afhængighed.
Det støttes af forskning, der kobler høj “event frequency” (hyppige spilrunder/udfald) med sværere
impulskontrol under spil og øget risiko for skade.
.
2) Variabel belønning og “næsten-gevinster”
.
Mange pengespil er bygget på variabel forstærkning (du ved ikke, hvornår belønningen kommer).
Det er en af de stærkeste læringsmekanismer i adfærdspsykologi. Nogle spil indeholder også “næsten-gevinster”,
som kan føles som om, man var tæt på – og det kan øge lysten til “lige en gang til”.
.
3) “Chasing losses” – jagten på at vinde tab tilbage
.
Et klassisk mønster i problematisk spil er, at man efter et tab får en stærk impuls til at spille videre
for at vinde tabet tilbage. DSM-5 beskriver dette direkte som et centralt kriterium (“chasing losses”).
I praksis kan det drive en spiral, hvor beløb og risiko stiger.
.
4) Digital tilgængelighed og privathed
.
Online gambling kan ske når som helst – og ofte uden at andre ser det. Det gør det lettere at skjule,
og sværere for forældre, venner og lærere at opdage tidlige tegn. Samtidig gør “friktionen” mindre:
få klik, hurtige ind- og udbetalinger, og spillet fortsætter.
.
5) Produkt- og markedstendenser
Nyere faglige oversigter peger på, at særligt online casino produkter, elektroniske spilleautomater
og “hurtige” betting-formater ofte er overrepræsenteret blandt dem, der oplever mest skade – netop fordi
de kombinerer hastighed, høj event-frekvens og immersive elementer.
.
Tegn på, at gambling ikke længere bare er “sjovt”
.
Tegn på spilproblemer kan være svære at skelne fra almindelige ungdoms-udfordringer, men myndigheder og
sundhedsfaglige kilder nævner bl.a.:
.
- Kontroltab: man spiller længere eller for mere end planlagt.
- Optagethed: mange tanker om spil, odds, strategier eller næste mulighed.
- Hemmelighedskræmmeri: man skjuler spilletid, forbrug eller låner penge uden at sige det.
- Humørskift: irritabilitet, rastløshed eller nedtrykthed – især når man prøver at stoppe.
- “Chasing losses”: man forsøger at vinde tab tilbage og øger indsatsen.
- Konsekvenser: fravær, faldende præstation i skole, konflikter, økonomiske huller eller gæld.
- .
Sundhed.dk understreger, at spilafhængighed kan være forbundet med andre belastninger som angst og depression,
og at behandling typisk er samtalebaseret (evt. individuelt eller i gruppe).
.
Hvad kan skoler og forældre gøre?
.
Aalborg Kommune beskriver, at mange forældre er “intetanende”. Det er ikke fordi forældre er ligeglade –
det er fordi online gambling kan være let at skjule. Derfor virker forebyggelse bedst, når den kombinerer:
viden, tidlig dialog og konkrete redskaber.
.
Den gode samtale (uden skam)
Spillemyndighedens vidensplatform StyrPåSpillet har konkrete samtalegreb, hvor man tager udgangspunkt i observationer
(“Jeg har set, at…”) og hjælper den unge med at reflektere, uden at det bliver en skideballe.
Pointen er at skabe en vej til hjælp – ikke en vej til mere hemmeligholdelse.
.
Skab synlige rammer
- Aftal regler for spil og penge (fx ingen gambling i skoletiden, ingen “lån mellem venner”).
- Tal om reklamer, odds og “illusionen om kontrol”.
- Lav en plan for, hvad man gør, hvis man mister kontrollen (hvem kontakter man?).
.
Brug de værktøjer, der allerede findes
- ROFUS – frivillig udelukkelse fra online gambling og fysiske kasinoer i Danmark.
- StopSpillet – Spillemyndighedens hjælpelinje med rådgivning til spillere, pårørende og fagpersoner.
- Center for Ludomani – gratis og anonym behandling, også rådgivning til pårørende.
.
Hvor kan man få hjælp i Danmark?
StopSpillet (Spillemyndigheden)
Rådgivning om spilproblemer og spilafhængighed (også til pårørende og fagpersoner).
Tlf.: 70 22 28 25 – og chat på stopspillet.dk
Center for Ludomani
Gratis og anonym behandling (kræver ingen henvisning).
Tlf.: 70 11 18 10
Hvis du er pårørende, har StopSpillet også en side målrettet netop dig – for spilproblemer påvirker ikke kun
den, der spiller. Center for Ludomani tilbyder desuden sparring og tilbud til pårørende.
.
Afslutning: Et ærligt ansvar – også når man elsker spil
Jeg kan godt lide spil. Jeg forstår spændingen. Jeg ved også, at roulette.dk er en del af en branche, der lever
af, at mennesker spiller. Netop derfor mener jeg, vi skylder vores læsere et ærligt billede:
underholdning kan eksistere side om side med risiko.
.
Hvis du er ung og læser med: Brug viden som dit værn. Spil skal være noget, du styrer – ikke noget, der styrer dig.
Og hvis du mærker, at kontrollen glipper, så tag det som et signal om at få støtte – ikke som et bevis på “svaghed”.
.
Hvis du er forælder eller lærer: spørg nysgerrigt, ikke anklagende. Tidlig dialog kan gøre en stor forskel.